Gratis dokumenter til håndtering af persondata

Har du fået helt styr på din virksomheds håndtering af persondata? Som medlem af SMVdanmark har du adgang til en række forskellige dokumenter, der kan hjælpe dig med at opfylde kravene for håndtering af persondata.

Den nye persondataforordning, også kaldet GDPR, har givet mange mennesker grå hår i hovedet. Bøderne er store, og det administrative bøvl er uoverskueligt.

Men er du medlem af foreningen - og dermed af SMVdanmark - så kan du gratis downloade en række nyttige dokumenter, der kan hjælpe dig igennem.

Gør det lettere at håndtere GDPR
På medlemsnet kan du få adgang til en filsamling, hvor du kan downloade de forskellige dokumenter. Du skriver blot dine egne data ind i dokumenterne.

Det er vigtigt, at du forud for udfyldelsen har lavet en grundig gennemgang af, hvilke data du har liggende på personer, og hvordan de opbevares. Ellers kan dokumenterne ikke udfyldes korrekt.

Du kan blandt andet downloade disse dokumenter:

Politik for behandling af personoplysninger om medarbejdere
Politik for behandling af personoplysninger vedr. medlemmer, kunder mv.
Samtykke til brug af billede
Oplysning til den registrerede
Samtykke til indhentelse af oplysninger hos tidligere arbejdsgivere
Regneark til dokumentation
Eksempel på databehandleraftale
Eksempel på samtykkeerklæring
Fortegnelse over behandlingsaktiviteter
Fortegnelse over behandlingsaktiviteter
Fortegnelse over behandlingsaktiviteter
Oplysninger om persondata til kunder
Principper for håndtering af persondata
Privatlivspolitik for ansatte


Når du er inde på medlemsnet, skal du vælge JURNET og så klikke på Persondata i venstre side, så finder du dokumenterne, du kan downloade.
 

Har du andre spørgsmål?
Som medlem af SMVdanmark har du adgang til råd og vejledning hos vores jurister, som tager sig af mange af de juridiske spørgsmål, man støder på som selvstændig i en lille virksomhed. Det kan være om kontrakter i forbindelse med køb og salg, et problem med din lejekontrakt, regler om markedsføringsloven, byggejura og persondata.